Over for det enorme udbud fra producenterne og de mange markedsføringskoncepter, som de forskellige mærker bruger for at skille sig ud, er det ikke nemt at vælge et par løbesko.
Her er derfor nogle råd, der hjælper dig med at identificere de vigtige punkter, som giver dig mulighed for at nyde din løbetræning fuldt ud, uanset om du løber på asfalt eller trail.
Nøglepunkter
- Løbetype: terræn (asfalt, trail, blandet), distance (< 10 km, 10 km til halvmarathon, lange trails og marathon), intensitet (fritid, træning, konkurrence);
- Løbertype: løberens vægt og kropstype, løbeskridt og fodanfald (pronation, supination, hælanfald, midtfodsløb);
- Skoegenskaber: drop, dæmpning, fleksibilitet, stabilitet, åndbarhed og vandtæthed.
HVILKEN TYPE LØBER ER DU?
TERRÆNET
Vejsko prioriterer dæmpning, da stødene på asfalt er langt mere belastende for muskler, sener og led end på stier og veje i naturen. Omvendt er der ikke brug for meget markerede såler her, da greb ikke rigtig er et emne. Overlæret er generelt lavet af åndbart maskeværk.
Trail-sko har, som du sikkert allerede har forstået, (meget) markerede såler for at sikre optimalt greb på alle underlag og under alle forhold (mudder, sten, tørt til meget tørt; fladt såvel som op- og nedoverbakke eller på skrående terræn). Naturlige underlag kræver ganske vist mindre dæmpning, men til gengæld en perfekt støtte af fod og ankel. Disse modeller er derfor både lavere (for bedre stabilitet), mere faste og mere stive. Derudover er trail-sko ofte udstyret med beskyttende indsatser (forrest) for at beskytte mod stød fra sten og bruger forstærket materiale mod slid for at give den nødvendige holdbarhed.
Det skal bemærkes, at der også findes blandede sko, der er ideelle for løbere, som kan lide at skifte mellem asfalt og let kuperet naturterræn, og som ikke ønsker at have flere par sko. En løsning, der primært er interessant for motionsløbere, da dette kompromis mellem ydeevne, greb og stabilitet nødvendigvis vil være mindre effektivt end de specialiserede modeller, både på vej og trail.
INDSATSENS LÆNGDE OG INTENSITET
Ud over terrænet kan dit valg styres af distancen og/eller indsatsens intensitet. Man skelner generelt mellem sko til kort (op til 10 km) og mellemdistance (op til halvmarathon), der er kendetegnet ved større lethed og fremragende dynamik, og sko til lange distancer (marathons og lange trails og ultras), der er i stand til at absorbere de tusindvis af stød, som kroppen udsættes for.
Jo længere distancen er, jo mere vil dæmpning og komfort være til stede for at garantere identiske fornemmelser gennem hele indsatsen og beskytte din krop.
Ud over distancen kan indsatsens intensitet også betinge valget af den ene eller anden model: fritid for den lejlighedsvise løber, der blot ønsker at motionere, træning for den regelmæssige løber (disse modeller viser ofte bedre holdbarhed) og konkurrence, udelukkende fokuseret på præstation og designet til at løbe hurtigt, men til gengæld ofte med lavere holdbarhed.
LØBERENS KROPSTYPE
Alt dette skal dog afvejes i forhold til din kropstype, da det samme par kan passe til en "let" løber på marathon, mens en mere "tung" løber ikke bør bruge det på mere end 10 km for at undgå skaderisiko.
Generelt vil lette løbere vælge et par sko, der kombinerer hurtighed og lethed, mens "tunge" løbere (> 85 kg for mænd og> 70 kg for kvinder) vil prioritere støtte til fod og ankel, stor stabilitet og kraftig dæmpning, især i hælområdet, f.eks. med en sål af højdensitetsskum.
LØBESKRIDTET
For nogle år siden blev pronationsgraden betragtet som afgørende. Udbuddet var segmenteret i forhold til dit løbeskridt; man skulle derfor bestemme, om man var supinator (foden angriber på ydersiden), pronator (foden angriber på indersiden) eller neutral (foden er flad og parallel med jorden ved angrebet).
I virkeligheden er det ligegyldigt, hvordan du angriber dit løbeskridt, så længe du ikke har skader eller ubehag. I dag er de fleste løbesko neutrale eller universelle og passer til langt de fleste løbere. Og hvis det ikke er tilfældet, kan ortopædiske indlæg, helst lavet af en sportspodiater, give dig den nødvendige støtte.
Det, der bør guide dig mere, er snarere den måde, du angriber underlaget på: hælanfald eller midtfodsløb. Generelt har begyndere og/eller løbere i lavt tempo en tendens til at sætte hælen ned først, hvilket kræver kraftig dæmpning på skoens bageste del og et højt drop (forskel i højde mellem bagsiden og forsiden af skoen; se nedenfor).
Omvendt vil en mere erfaren løber have et såkaldt midtfodsløb, dvs. at foden sættes nogenlunde fladt ned, hvilket gør det muligt at fordele stødimpulsen bedre. Dette løbeskridt er, udover at være mere effektivt, også bedre for kroppen ved at reducere stødene og dermed skaderisikoen. I dette tilfælde vil et lavt drop, eller endda nul drop, være mere velegnet og effektivt.
ALT OM LØBESKO
Nutidens løbesko, som er frugten af mange videnskabelige studier og forsknings- og udviklingsarbejde, har intet til fælles med dem fra for nogle årtier siden. Men hvordan finder man rundt mellem reel innovation og markedsføringskoncepter? Her er de vigtigste egenskaber at have i tankerne, når man skal vælge et nyt par sko.DROPPET
Som nævnt ovenfor er drop forskellen i højde mellem hælen og forskoens forfod. Denne relativt nye oplysning er alligevel blevet uundværlig og repræsenterer for mange løbere den vigtigste egenskab ved valget af én model frem for en anden.
Droppet varierer generelt fra 0 til 13 mm. Jo lavere værdien er, jo fladere er foden, og dermed tættere på den "naturlige løbeskridtet", som dog er unaturligt for de fleste løbere, da det kræver lidt fodteknik og tilvænning.
Begyndere og kraftigt byggede løbere bør vælge en model med et stort drop – fra 8 mm – for at nyde godt af god dæmpning og markant reducere risikoen for smerter eller endda skader i læg og hæl. Men på lang sigt kan effekten være kontraproduktiv og få løberen ind i en ond cirkel: et højt drop giver god dæmpning, men indbyder mere til hælanfald, som igen kræver endnu mere dæmpning. Dermed er der på lang sigt en større risiko for belastningsskader.
Hvis du er en erfaren og veltrænet løber, vil et lavt drop på mellem 0 og 6 mm give dig mere fornemmelse under foden og passe dig bedre, og det vil lade dig nærme dig det berømte "naturlige løbeskridt", der giver bedre effektivitet og færre skader.
Hvis du ønsker at reducere droppet, bør du gøre det gradvist, trin for trin, da et for pludseligt holdingsskift ellers risikerer at føre til skader.
Det skal også bemærkes, at droppet generelt opgives for en standardstørrelse på 43. Således vil droppet for størrelse 37 af den samme model være lavere end for størrelse 47. Det ville være mere præcist at tale om hældning mellem hæl og forfod.
Det er desuden ikke særlig hensigtsmæssigt udelukkende at tale om drop – andre kriterier bør tages i betragtning på dette område, f.eks. højden, da to sko med det samme drop kan være radikalt forskellige afhængigt af sålhøjden.
DÆMPNING
Jo højere sålhøjden er, jo mere dæmpning giver skoen, dvs. jo bedre absorberer den stødimpulsen ved isætning. Dæmpning kan opnås på forskellige måder: skum af mere eller mindre høj densitet, gel, gummi – alle disse teknologier er ligeværdige, og det er derfor ikke dette kriterium, du bør basere dig på, men snarere det dæmpningsniveau, skoen giver.
Hvad angår terrænet, som tidligere nævnt, kræver løb på asfalt mere dæmpning end trail.
Hvad angår løbestilen kræver hælanfald mere dæmpning end midtfodsløb, ligesom kraftigt byggede løbere gør det.
Pas dog på ikke at vælge en sko med for meget dæmpning, da det kan ske på bekostning af stabiliteten, præcisionen og især dynamikken. Det er op til dig at afgøre, hvilken egenskab du ønsker at prioritere. Det er et spørgsmål om smag og prioritet.
FLEKSIBILITETEN
Fleksibiliteten af en sko udtrykker dens evne til at bøje sig, så den følger dine bevægelser og variationerne i terrænet. En blød sko vil behage erfarne løbere, da den giver maksimal fornemmelse med underlaget. Til gengæld kræver den mere indsats for at komme fremad. Omvendt giver en stiv sko færre fornemmelser, men er mere dynamisk. Den giver også bedre støtte til foden. Det er derfor den løsning, der bør overvejes for mindre veltrænede løbere og kraftigt byggede løbere.
Uanset hvad er det, ligesom med dæmpning, et spørgsmål om prioritet og smag.
Bemærk: Der findes i de seneste år også stive modeller til konkurrenceløbere på jagt efter præstation, som inkluderer en kulstofstoffer-plade, der fungerer som en fjeder. Den energi, der opsamles ved isætning, frigives ved afsætning, hvilket giver endnu lettere og mere effektive skridt. Disse sko bør primært forbeholdes konkurrencer, da hyppig – og navnlig eksklusiv – brug af denne type sko kan være en kilde til skader.
STABILITETEN
Stabiliteten er en af de væsentligste egenskaber og samtidig en af de sværeste at vurdere, da den afhænger af meget mange parametre såsom skoens højde, dens fleksibilitet og dens form (mere eller mindre høj og omsluttende).
ÅNDBARHED OG VANDTÆTHED
De fleste løbesko er designet til at levere maksimal åndbarhed for at begrænse opvarmning af foden og følelsen af overophedning. Der findes dog nogle modeller – primært til trail – med en vandafvisende eller endda vandtæt membran, som kan vise sig nyttige ved løb i fugtigt vejr og/eller på blødt underlag.
VÆGTEN
Vægten af en klassisk sko ligger oftest mellem 250 og 300 gram. Derover vil skoen kræve mere energi ved hvert skridt … men vil også sandsynligvis være mere komfortabel med mere dæmpning.
De letteste modeller (under 200 gram) er ganske vist mere dynamiske, men på bekostning af komfort, dæmpning, stabilitet og – ved trail – beskyttelse. Desuden har disse modeller ofte en meget kortere levetid, ofte halvt så lang.
Bemærk: Hvad angår levetiden for løbesko, er det generelt anerkendt, at et klassisk par kan holde op til ca. 1.200 km, men dette tal varierer naturligvis afhængigt af løbetype, hyppighed og din kropstype.
Par, der udelukkende er beregnet til konkurrence (og også egnede til intervaltræning på bane), har en meget kortere levetid på mellem 200 og 500 km, sjældent mere.
STØRRELSEN
Valget af skostørrelse er på én gang enkelt og kompliceret, da det primært afhænger af fodlængden.
For at bestemme denne skal du, med foden fladt på gulvet, måle din fods længde fra hælen til spidsen af den længste tå. For at få den mest pålidelige måling skal du trykke foden fast mod et stykke papir, markere de to yderpunkter med en blyant, løfte foden og derefter måle afstanden mellem de to markeringer. For en sikkerheds skyld skal du tilføje ca. 0,5 cm til længden og se i mærkets størrelsesguide.
Obs: Der er store størrelsesforskelle mellem mærkerne. Din størrelse i ét mærke svarer derfor ikke nødvendigvis til den samme størrelse i et andet mærke.
Fodens bredde bør også tages i betragtning, især hvis du har meget brede fødder. I så fald kan det være fornuftigt at vælge en størrelse større for at undgå ubehag. For at imødekomme dette tilbyder visse mærker flere breddemuligheder for den samme størrelse.
SNØRESYSTEMET
Mens de fleste sko tilbyder et klassisk snøresystem, har visse modeller kabler og stramning med en drejeskive eller mikrometerlukning, ligesom det man ofte finder på cykelsko. Disse systemer fordeler strammingen bedre over hele foden og undgår at skabe trykpunkter, men er ofte forbeholdt de dyreste topmodeller. En enkel og økonomisk måde at opnå både komfort, effektivitet og – i forbindelse med triathlon – hastighed under skifterne, er at udskifte de originale snørebånd med elastiske hurtigsnørebånd. Fordelen er, at man kan tage skoene på på få sekunder og have det ideelle og konstante tryk på foden uanset indsatsens længde og intensitet.
HVILKE SKO PASSER TIL MIN LØBETRÆNING?
Afhængigt af din kropstype, din måde at løbe på og dine mål skal du prioritere dæmpning, fleksibilitet, stabilitet eller lethed samt et mere eller mindre højt drop.
-
Fritid / Begynder
Prioriter her komfort. En stabil sko med god dæmpning, forholdsvis stiv, med et drop på over 8 mm vil være perfekt til lejlighedsvise fritidsture uden skaderisiko. Vælg et par til vej, blandet eller trail afhængigt af det miljø, du løber i. Hvis du søger alsidighed, vil et blandet par vise sig ideelt. Kraftigt byggede løbere bør vælge en model, der særligt tilbyder god dæmpning med et drop på 10 mm eller mere.
-
Konkurrence vej
Her prioriteres frem for alt lethed og ydeevne. Afhængigt af smag vil en meget blød model eller omvendt en meget stiv model med kulstofstoffer-plade passe. Konkurrencemodeller er også perfekte til intervaltræning (på bane). Disse ofte minimalistiske modeller er primært beregnet til korte distancer. Derover bør man vende sig mod specifikke marathonmodeller eller vælge en mellemmodel til træning/konkurrence.
-
Træning vej
Hvis du løber med en mere sportslig tilgang, med fokus på at forberede dig til mål, kan et lidt mere blødt par være interessant for effektivt at arbejde med fodteknik, og særligt midtfodsløb. For ikke at komme til skade bør du dog stadig opretholde en rimelig dæmpning. Desuden vil man her prioritere holdbarhed frem for lethed. En træningsmodel vil også egne sig til lange konkurrencer for mellemliggende løbere (marathon på ca. 3t30).
-
Konkurrence trail
Her afhænger alt af indsatsens varighed. Til kortere trails (op til 20/30 km) giver et dynamisk og let par god mening. På lange trails og særligt ultras er hastighed derimod ikke en afgørende faktor. De punkter, der skal prioriteres, er komfort, greb og samlet stabilitet, så man kan kompensere for fejl i fodplaceringen, som uundgåeligt vil opstå med fysisk og mental træthed.
-
Træning trail
Her bør man vælge et par med tilstrækkelige pigge afhængigt af terrænet samt den rette beskyttelse, særligt fortil på foden. Hvis du regelmæssigt løber på vej og trail og ønsker at gøre det hele med ét par, vil moderate pigge (4 til 6 mm) give dig godt greb uden at forringe dit udbytte på asfalten for meget. Afhængigt af terrænet kan en model, der sikrer bedre og omslutter anklen bedre, være interessant.
Découvrez tous nos conseils & Tutoriels
