Hvordan vælger man cykellygter?

Uanset din cykling – MTB, Landevej, Rejse, Bycykling – er installation af god belysning på din cykel afgørende, hvad enten det er for at blive set eller for at se. Effekt, batterilevetid, placering og størrelse er alle elementer, der skal tages i betragtning. Men det er ikke let at finde rundt i det store udvalg af produkter og de forskellige måleenheder, som producenterne anvender. Her er hvad der kan hjælpe dig med at vælge det rigtige udstyr.

BELYSNINGENS EGENSKABER

• De forskellige måleenheder: Lux, lumen ;
• De forskellige typer belysning: klassisk pære, halogen, LED ;
• Strømforsyningstyperne: batterier, genopladelige akkumulatorer, dynamo, elcykel ;
• Belysningsmodusserne ;
• Installationsmetoderne.

FORSTÅ ALT OM BELYSNING

DE FORSKELLIGE MÅLEENHEDER

Afhængigt af producenterne og produkterne kan styrken af en belysning udtrykkes i Lux eller Lumen. Men disse to størrelser refererer ikke til det samme begreb, men er komplementære. Således er Lumen (lm) en effektenhed, der måler den lysmæssige flux, som belysningen kan producere i alle retninger. Denne værdi er den samme uanset afstanden til det belyste objekt og kan angives for LED'en eller for selve belysningen. I så fald er værdien lavere, da lyset mister effekt, når det passerer gennem linsen, men det er den mest ærlige værdi, da det er den, der opfattes af det menneskelige øje.

Derimod er Lux (lx) en enhed, der måler belysningen af en overflade (en vej, et træ osv.), dvs. den mængde lumen, der modtages pr. kvadratmeter. Denne værdi varierer derfor afhængigt af afstanden til lyskilden, men også afhængigt af linsens kvalitet. Konkret er 1 lux = 1 lumen/m². Lux-værdien måles normalt ved en afstand på 1 eller 10 meter.

Man bør også nævne Candela, som udtrykker lysintensiteten ved kildens udgang. Men denne enhed bruges i stigende grad mindre af udstyrsproducenterne.

Hvis dataene kun oplyses i Lux, er det vigtigt at kende den afstand, ved hvilken denne værdi beregnes. Det er ligeledes interessant at kende strålebundens diameter, når kilden er på 1 eller 10 meters afstand, for at finde den belysning, der er bedst tilpasset din cykling. To belysninger kan således vise et identisk antal Lux ved 10 meter, mens de adskiller sig med hensyn til antallet af Lumen. I så fald giver de ekstra lumen mulighed for at skabe en bredere strålebund for at dække et større område.

300 Lumen / 28 Lux ved 10 m

500 Lumen / 28 Lux ved 10 m

Ekstra effekt kan således, afhængigt af situationen og behovet, bruges til at lyse længere ud, bredere eller begge dele. En kraftig belysning har til formål at belyse vejen eller stien på mindst 20 meters afstand, men skal også belyse kanterne for at have det mest komplette og sikre udsyn. Udfordringen er at opnå en tilstrækkelig bred strålebund uden at sprede lyset for meget og bevare en stærk belysning i den centrale del.

BELYSNINGSTYPER

Der findes tre typer lygter:

Den klassiske pære er den mest overkommelige, da dens teknologi er den enkleste. Men effekten er ofte begrænset og belysningskvaliteten lav.
Den findes nu kun på indstegningsmodeller.

Den halogenpære kan fungere ved en højere temperatur end klassiske pærer, hvilket gør den mere effektiv end standardlamper. Den er dog meget energikrævende og erstattes derfor gradvist af LED.

LED-pærer repræsenterer nu normen. De har nemlig en langt længere levetid (ca. 100.000 t) og kan producere mere lys end halogen- eller standardpærer, mens de kræver mindre energi.

Mens pæren leverer styrken, dannes strålen af linsen eller en reflektor.

Med en klassisk reflektor er der ikke rigtig nogen kontrol af lyset. Pæren lyser direkte udad med et derfor lidet effektivt resultat. Denne type reflektorer bruges kun på basale produkter.

I modsætning til den klassiske reflektor giver linsen mulighed for at kontrollere lyset for at skabe en meget smuk gradvis overgang eller omvendt et meget lyst centralt punkt, afhængigt af belysningens formål.

Endelig er det muligt at bruge en moderne reflektor, hvor LED'en er placeret vandret, rettet direkte mod spejlet. Dette giver maksimal kontrol over strålebunden og kan endda skabe flere strålebundter fra en enkelt pære.

Strømforsyningstypen

Batteridrevne lygter (genopladelige eller ej afhængigt af modellen) repræsenterer en enkel og økonomisk løsning. Selvom de er kompakte og lette, kræver deres reducerede batterilevetid kombineret med fraværet af en ladeindikator stor årvågenhed fra brugerens side for ikke at løbe tør for lys undervejs. Desuden viser disse lygter som følge af den begrænsede batterilevetid ofte en begrænset effekt. De bør derfor forbeholdes lejlighedsvis brug på korte strækninger, helst i oplyste områder.

Genopladelige akkumulatorlygter, oftest via USB, har en langt bedre batterilevetid og/eller giver mulighed for at drive kraftigere belysning. De har den fordel, at de hurtigt og nemt kan oplades (f.eks. på kontoret med et simpelt USB-kabel). Det skal bemærkes, at for de kraftigste modeller kan akkumulatoren være ekstern. Tungere og mere voluminøs giver den til gengæld mulighed for at placeres separat (ramme, rygsæk) for at bevare en god vægtfordeling, især for hjelmlygter.

Dynamolygterne har ikke meget til fælles med dem, der blev brugt tidligere. Hjulkontakt-nav på baghjulet er ved at forsvinde, da det har den ulempe at skabe friktion, der bremser cyklen, og kun leverer svag belysning ved lav hastighed eller endda slukker, når cyklisten ikke bevæger sig mere. Dynamo'en er nu i stigende grad placeret i forhjulsnavet og koblet med en kondensator, der gør det muligt for belysningen at forblive tændt selv i stilstand. En løsning der bl.a. findes på by- og rejsecykler.

Endelig har de fleste elektriske bycykler specifikke elcykellygter. Disse henter deres energi fra cykelens batteri. Ud over kontinuerlig drift – dvs. også i stilstand – har disse lygter den fordel, at de tilpasser sig ikke kun den omgivende lysstyrke for at være effektive både dag og nat, men også til cyklistens hastighed. Nogle er endda forbundet til bremsegrebene for at advare om en opbremsning. Under alle omstændigheder er det vigtigt at sikre kompatibilitet med dit motorsystem.

Det skal bemærkes, at mens batteri- og akkumulatordrevne lygter er aftagelige, er dynamo- og elcykellygter normalt fastmonteret direkte på cyklen.

BELYSNINGSMODUSSER

Belysning tilbyder i stigende grad forskellige belysningsmodusser for at tilpasse sig enhver situation: alt efter om du ønsker at blive set eller at se, om du kører i et oplyst byområde eller i skov, om det er dagtid (for at tiltrække andre trafikanters opmærksomhed) eller om natten...

Generelt er faste modusser mere egnede til at se, mens blinkende modusser belyser mindre godt, men tiltrækker andre køretøjers opmærksomhed bedre. De er også mindre energikrævende og giver bedre batterilevetid til din belysning. Når du vælger din belysning, bør du nøje overveje de forskellige modusser, og frem for alt for hver af disse modusser den tilhørende effekt og batterilevetid. Det er unødvendigt at vælge en belysning med en mængde muligheder, hvis du for eksempel kun kører korte strækninger i byområder.

Der findes også cykellygter med radar. Disse avancerede modeller kan tilsluttes cykelcomputere med GPS og tilpasser sig dermed trafikken. Lysstrålebundens intensitet varierer afhængigt af cykelens hastighed, andre køretøjer og den omgivende lysstyrke. Lygten lyser mere eller mindre langt, når du bremser eller holder stille.

HVOR OG HVORDAN MONTERER JEG MINE LYGTER?

Først og fremmest er her, hvad lovgivningen foreskriver om cykelsignalering:

• Mindst 1 gul/hvid forlygte og 1 hvid katadiopter foran ;
• Mindst 1 rødt baglygte og 1 rød katadiopter bagpå. Lysvinkel skal være mindst 120° ;
• Mindst 1 orange katadiopter på hver pedal og på siderne (eger eller dæk).

Færdselsloven giver ingen præcisering om belysningsstyrke eller elektrisk forsyning.

Dernæst, på det praktiske plan, monteres små lygter i de fleste tilfælde ved hjælp af en silikoneklemme, der gør det muligt at fastgøre og fjerne dem meget nemt og tilpasse dem til de fleste cykler.
Kraftigere og dermed mere voluminøse lygter kræver normalt montering med klemme, oftest uden værktøj.
Alt efter tilfældet leveres lygterne med et eller flere monteringssystemer, med adaptere, der enten kan medfølge eller fås som tilbehør.

Baglygter kan alt efter tilfældet monteres på sadelstolpen (det mest udbredte), bagstrøgerne, bagagebæreren, skærmene, rygsækkene eller saddeltaskerne med en løkke.

Til forsiden, hvis montering på styret er den mest almindelige for aftagelige lygter, monteres dynamo- og elcykellygter normalt på gaffelniveau. Det er også muligt at montere visse lygter på hjelmen, hvilket giver mulighed for at rette strålebunden mod det sted, du kigger på – ideelt på snoede ruter. Den optimale løsning er at kombinere en hjelmlygte, der skaber det mest fjerne lyspunkt, med en styrbelysning, der giver den bredest mulige strålebund.

HVILKEN BELYSNING TIL MIN CYKLING?

I byen, hvis du kun kører på velbelyste veje, vil et enkelt lygsæt med fast tilstand og blinkende tilstand og 5 til 10 lumen bagpå og 20 til 30 lumen foran være perfekt.
Hvis du kun bruger din cykel lejlighedsvis, vil batteridrevne lygter sagtens klare opgaven. Ved daglig brug (pendlercykling) og/eller over lange afstande vil valget af genopladelige akkumulatorlygter, helst via USB, falde naturligt.
Hvis din rute indeholder mindre belyste strækninger (ruter i periurbane områder), vil en baglygte på ca. 20 til 50 lumen og en forlygte mellem 30 og 200 lumen med forskellige faste og blinkende tilstande give dig optimal sikkerhed og god belysning af kørebanen.
I alle tilfælde, hvis du parkerer din cykel på gaden, bør du foretrække let aftagelige lygter og tage dem med dig, når du har låst din cykel. Cykellygter er hyppigt bytte for tyve.

Til landevejscyklen bør du prioritere en kraftig baglygte, så bilister kan se dig langvejs fra og har tid til at reagere, især på veje begrænset til 80 km/t. En effekt på 100 lumen vil være et minimum for at sikre synlighed på flere hundrede meter.

Til forsiden repræsenterer en belysning på 200 til 800 lumen med en hovedstråle, der lyser langt (mindst 100 meter), og en sekundær stråle, der lyser til siderne, en sikker og effektiv løsning. Du finder modeller op til 1.500 lumen, hvis du søger total komfort. I så fald skal du sørge for at placere din belysning korrekt for ikke at blænde andre trafikanter, der kommer fra modsat retning.

Til MTB anbefales det at montere en kraftigere forlygte, da prioriteten er at se så langt og bredt som muligt for bedst at forudse trajektorier. 500 lumen er et minimum; du vil virkelig være komfortabel fra 1000 lumen, idet de kraftigste modeller tilbyder 2.000 lumen. Kombiner ideelt set en belysning på styret og en lampe på hjelmen for at sikre det bredest mulige synsfelt.

Til baglygten vil en belysning på 10 til 50 lumen være tilstrækkelig i de fleste tilfælde, hvis du kun kører på stier lukket for motortrafik.